Malk De Koijn!

Malk De Koijn, et band som alle unge vel har hørt om her i Danmark. Altid underlige tekster og fede beats. Jeg har her valgt at beskæftige mig med dette band, og har specifikt valgt sangen: Jernskjorten.

Jernskjorten handler om denne unge dreng, som i sine meget unge dage kun tænker på sex og piger. Sangens omkvæd, kun bestående af én linie: "På med jernskjorten" er sangens budskab. Det kunne lige så godt være en reklame for at huske et kondom under samleje. I overført betydning betyder dette selvfølgelig 'På med kondomet'.  

For at kunne forstå essensen af sangen vil jeg tage fat på nogle af de mange metaforer der findes i teksten. 

Første linje lyder: "Blev skudt ud af min mor" -hermed menes der at han blev født af sin mor.

"I huset hvor man lærer" -på skolen.

"Det kildede i min pind" -det kildede i min pik

"Ude på vejen spilled' vi Ost - Jorden rundt - Rund - Lang - Stik ball, Når vi kom ind i hulen var det kusse og pik ball" -I offentligheden legede de som normale børn, men det var inde i hulen de sammen lavede de sexuelle ting.

"Men jeg var først op' i den kage og nu' der kun krummer tilbage" -han var den første til at have samleje med hende, men så gik hun videre og der var kun minderne tilbage

"Og sutted' mit flag" -og suttede hans pik

"Næste dag var jeg lam i lågen" -Næste dag var jeg helt rundt på gulvet.

"Slikked' på Niller's frikadeller" -Slikkede på Niller's klunker.

"På med jernskjorten" -På med kondomet.

Det æstetiske i sangen er budskabet. Selvom det udadtil er rimelig hårdt, og ikke ligefrem noget man tænker der er et godt budskab i. Malk De Koijn hører til i det lidt beskidte miljø med hårde stoffer og damer osv.

Men ja, selvom det er skrevet hårdt og med mange metaforer, så kunne det vel lige så godt være en kampagne som: "Kun med kondom". Dette kunne jo næsten være en parallehistorie, selvom sangen og kampagnen er så langt fra hinanden!  

En fed sang, med et endnu federe budskab! Kan helt klart bruges i Danmark's ungdom 2013! 

//MC

Louis Jensen!

Dette er en firkantet historie af Louis Jensen. Dem har vi vel alle læst i løbet af vores skoletid. Den handler om et land hvor alle har kunstige næser på. Næserne er meget fine og er pyntet med mange fine ting. Menneskerne må kun tage deres næser af om natten og når der er helt mørkt. 

Umiddelbart giver Louis Jensens historier ikke mening, hvis man skal have et budskab frem, og bruge dem til noget. Man skal læse anderledes end man læser så mange andre små historier. Man skal nemlig bytte ting ud, forstå meningen med nogle udtryk og forstå sammenhængen af de sjove historier. Ja, man skal tolke. Hvis jeg skal tolke på denne historie vil jeg starte med at bytte landet ud med en mand. Ikke fordi det ikke kunne være et land, men fordi historien bliver nemmere at forstå.  

Den kunstige næse står for at være falsk. Menneskerne i landet har alle en kunstig næse på, dvs. det har alle en falsk facade på. Diamanterne, guldstøvet osv osv, står for at personen som er falsk pynter mere og mere på det, og til sidst kan man slet ikke se at der er en anden næse inde bagved, altså en anden person. Personen må kun tage næsen af om natten og når der er helt mørkt. Det vil sige at kun om natten og når personen er alene kan den være sig selv. Dette var en psykologisk tolkning. 

Hvis man skal adaptere tolkningen til en moderne film, kunne det blive et klassisk eksempel på en teenage film. Hoved personen kunne være en falsk pige på de 15-16år, som stræbede efter at blive populær og derfor blev mere og mere falsk. Faktisk noget af en film man kunne få ud af sådan en lille historie!

Til sidst ville personen måske endda blive så meget en anden at den slet ikke ville kunne være sig selv nogensinde. Det ville være en videredigtning, nemlig en fænomenologisk tolkning.