Herman 'Bang Bang'

Baggrundsviden om Herman

Fulde navn: Herman Joachim Bang
Fødselsdato: 20. April 1857
Dødsdato: 29. Januar 1912
Fødselssted: Asserballe præstegård, Als
Uddannelsessted: Sorø Akademi - student i 1875
Erhverv: Forfatter, kritiker og journalist
Faders navn: Ludvig Frederik Bang
Faders erhverv: Sognepræst og pastor
Faders død: 1875
Moders navn: Thora Bang
Moders erhverv: Husmor
Moders død: 1871



Herman var anderledes, det kunne man mærke allerede fra han var dreng. Han fik hurtigt ældre venner, som han elskede at snakke med og lytte til. Flere af disse figurer har senere hen medvirket i nogle af hans værker. Han havde et meget åbent og følsomt sind og så så han utrolig meget op til sin mor, som elskede sang, musik og teater. Herman selv var også stærkt tiltrukket af teatret. Han elskede de omvandrende gøglere, men Herman var en klog ung fyr. Han vidste godt at bag den glade gøgler facade, var der et hårdt og fattigt liv. Han viste i en tidligt alder at han havde empati. Dette har også vist sig i flere af hans noveller. 

Umiddelbart ville man tro at denne unge og friske dyr elskede skolen. Dette var dog ikke tilfældet. Herman klarede sig glimrende i skolen, men lide den? -det kunne kan ikke! Herman hadede ligefrem skolen og skrev i 1883:

"Undervisningen skyer Livet, Den gør mer end det. Dens Monotoni søger at dræbe endog gætteevnen hos de Unge!"

I 1871 dør Hermans mor, Thora, af tuberkulose. Herman er 14 år gammel. Hermans far er maniodepresiv, og moderens død tager hårdt på ham. Familien går langsomt i opløsning. 
Herman startede på Sorø Akademi, hvor han udadtil klarede sig fremragende. Nogle af hans værker fra den tid viser dog at det så helt anderledes ud indeni Herman. Et eksempel er hans roman Haabløse slægter, som er en halv selvbiografisk roman. Hermans far dør i 1875, samme år Herman bliver student. 
Herman prøvede at lindre såret ved at gå i skuespillerernes retning. Indtil han er 20 bliver han ved med at prøve, men det går ikke godt for den unge Herman. Karrieren holder ikke, så efter 20 års alderen begynder Herman for alvor på forfatter arbejdet. Haabløse slægter beskriver en dreng med samme problemer som Herman. Han har haft en svær barndom. To døde forældre, en karriere der er gået i vasken, og hans kærlighedsliv ser heller ikke for godt ud. Herman bliver noget af en enspænder, lukker sig inde og bliver mere og mere bitter. 

På trods af Herman hårde liv, udnytter han følelserne til at skrive nogle fremragende digte og romaner. Tiden er midt i Naturalismen. Hermans digte afspejler hans indebrændte barndom:

Alting slukkes og døer:Dagen og dens Sol,de synker i Skumring og Mørke,Menneskelivet,5det glider ud i Taushed.Sommeren døeri Høstens de lange Aftner;Blomsterne døerstille og Blad for Blad.10Ungdommen døer,saa langsomt,vi véd det ikke,Illusionerne med,lydløst og én efter én.15En Dag ligger selvvor Kærligheddød i sit Kammer.Den Dag døde vort Haab.Den Dag sluktes vort Liv.

Død,
Du, som altid
ved mit Hovedgærde sidder,
ved min Side gaar5og bestandig paa mig stirrer
med stærke Øjne -

Død -
lad mig langsomt
vænnes til dit Selskab,10saa, naar en Dag du
Haanden
mod mig strækker,
frygtløs min
i din jeg lægger15og døer,
som jeg levede:
gudløs.

Udover sit forfatter job, havde Herman også succes med journalistisk, som dog havde et præg af skønlitteratur, på trods af den non-fiktive genre. Et eksempel er hans reportage om det nedbrændte Christiansborg: Branden. Hermans værker er næsten alle subjektive, ligemeget om det så er meningen han skulle være objektiv. Det er en væsentlig ting, der gør Herman Bang til Herman Bang. Han skrev journalistik på en helt ny måde, og Branden er muligvis den første tekst der er skrevet i New journalism - helt ude Herman selv vidste det. Herman var også en af de første til at bruge impressionisme i hans tekster. Impressionismen foregik fra 1870-1890, og var en speciel skrivemåde, hvor ting skulle skrives som direkte livsafbildning, og mere fra en vinkel, så man følte at det var en personlig oplevelse. Jeg tror umiddelbart at han var en kold og kynisk person udadtil, men en spraglende og følsom person indeni. Jeg tror at hans meninger og holdninger betød meget for ham. Måske er det netop hans hårde opvækst, der har gjort ham til den fremragende forfatter han blev til? 

Udover Bangs ellers hårde liv, var han også homoseksuel. Dette var ikke så accepteret som det er i dag, det sås faktisk næsten som det samme som at være pædofil. 

I dag er Herman Bang en anderkendt forfatter som b.la. er en af de kanon-forfattere som danske skoleelever skal kende.
Herman skrev essays i form af Realisme og realister, noveller i form af Tunge melodier og Stille eksistenser og romaner i form af Haabløse slægter.  Derudover skrev han selvfølgelig et hav af andre romaner, noveller og digtesamlinger.

Malk De Koijn!

Malk De Koijn, et band som alle unge vel har hørt om her i Danmark. Altid underlige tekster og fede beats. Jeg har her valgt at beskæftige mig med dette band, og har specifikt valgt sangen: Jernskjorten.

Jernskjorten handler om denne unge dreng, som i sine meget unge dage kun tænker på sex og piger. Sangens omkvæd, kun bestående af én linie: "På med jernskjorten" er sangens budskab. Det kunne lige så godt være en reklame for at huske et kondom under samleje. I overført betydning betyder dette selvfølgelig 'På med kondomet'.  

For at kunne forstå essensen af sangen vil jeg tage fat på nogle af de mange metaforer der findes i teksten. 

Første linje lyder: "Blev skudt ud af min mor" -hermed menes der at han blev født af sin mor.

"I huset hvor man lærer" -på skolen.

"Det kildede i min pind" -det kildede i min pik

"Ude på vejen spilled' vi Ost - Jorden rundt - Rund - Lang - Stik ball, Når vi kom ind i hulen var det kusse og pik ball" -I offentligheden legede de som normale børn, men det var inde i hulen de sammen lavede de sexuelle ting.

"Men jeg var først op' i den kage og nu' der kun krummer tilbage" -han var den første til at have samleje med hende, men så gik hun videre og der var kun minderne tilbage

"Og sutted' mit flag" -og suttede hans pik

"Næste dag var jeg lam i lågen" -Næste dag var jeg helt rundt på gulvet.

"Slikked' på Niller's frikadeller" -Slikkede på Niller's klunker.

"På med jernskjorten" -På med kondomet.

Det æstetiske i sangen er budskabet. Selvom det udadtil er rimelig hårdt, og ikke ligefrem noget man tænker der er et godt budskab i. Malk De Koijn hører til i det lidt beskidte miljø med hårde stoffer og damer osv.

Men ja, selvom det er skrevet hårdt og med mange metaforer, så kunne det vel lige så godt være en kampagne som: "Kun med kondom". Dette kunne jo næsten være en parallehistorie, selvom sangen og kampagnen er så langt fra hinanden!  

En fed sang, med et endnu federe budskab! Kan helt klart bruges i Danmark's ungdom 2013! 

//MC

Louis Jensen!

Dette er en firkantet historie af Louis Jensen. Dem har vi vel alle læst i løbet af vores skoletid. Den handler om et land hvor alle har kunstige næser på. Næserne er meget fine og er pyntet med mange fine ting. Menneskerne må kun tage deres næser af om natten og når der er helt mørkt. 

Umiddelbart giver Louis Jensens historier ikke mening, hvis man skal have et budskab frem, og bruge dem til noget. Man skal læse anderledes end man læser så mange andre små historier. Man skal nemlig bytte ting ud, forstå meningen med nogle udtryk og forstå sammenhængen af de sjove historier. Ja, man skal tolke. Hvis jeg skal tolke på denne historie vil jeg starte med at bytte landet ud med en mand. Ikke fordi det ikke kunne være et land, men fordi historien bliver nemmere at forstå.  

Den kunstige næse står for at være falsk. Menneskerne i landet har alle en kunstig næse på, dvs. det har alle en falsk facade på. Diamanterne, guldstøvet osv osv, står for at personen som er falsk pynter mere og mere på det, og til sidst kan man slet ikke se at der er en anden næse inde bagved, altså en anden person. Personen må kun tage næsen af om natten og når der er helt mørkt. Det vil sige at kun om natten og når personen er alene kan den være sig selv. Dette var en psykologisk tolkning. 

Hvis man skal adaptere tolkningen til en moderne film, kunne det blive et klassisk eksempel på en teenage film. Hoved personen kunne være en falsk pige på de 15-16år, som stræbede efter at blive populær og derfor blev mere og mere falsk. Faktisk noget af en film man kunne få ud af sådan en lille historie!

Til sidst ville personen måske endda blive så meget en anden at den slet ikke ville kunne være sig selv nogensinde. Det ville være en videredigtning, nemlig en fænomenologisk tolkning.